Klæd dig ud som en mobiltelefon? Hvorfor ikke? Og hvis du troede, at mobiltelefonen var et kostume, der var svært at lave – eller som skal købes i dyre domme – tager du fejl. Intet kunne være mere forkert.
Her kommer en video, der viser en dreng, iført et hjemmelavet mobilkostume. Det er ikke en egentlig anvisning på, hvordan du laver kostumet. Men det heller ikke nødvendig – for det er ikke så svært at tyde.
Det er et papkassekostume – og er sikkert lavet omtrent sådan.
- Man skal have en forside, der passer i størrelse til barnet – og naturligvis proportionerne til den mobil, man vil lave. På siderne skal der være plads til huller til armene.Find en kasse, der opfylder kravene – den behøver ikke nødvendigvis have en bagside, hvis ikke det passer helt, På video ser det ud som om den bare er samlet på ryggen med bånd eller elastik.
- Sørg for at prøve papkassen på barnet før den males. Den skal gerne være lavet sådan, at den er til at holde ud at gå med i længere tid.
- Mal din mobiltelefon på kassen. Det kan i princippet gøres med alt, man kan male på en papkasse med. Men det er en god ide først at tegne med blyant – så proportionerne passer.
- Er du til Nokia eller Samsung? Iphone, smartphone eller bare en gammeldags mobil? Det er ligegyldigt. Og har du altid drømt om dit eget, personlige telefonmærke? Så har du chancen nu!
- Vil du gerne have det blanke look, som mange mobiler har idag? Ja, så kan du give “maleriet” en gang lak. Eller en gang transparent klæbefolie.
Kig engang på videoen her. Den viser ikke, hvordan mobiltelefon-kostumet er lavet – og er mere ment som inspiration. Det er ikke så svært at regne ud. Det er heller ikke lige til at høre, hvad drengen i kostumet siger, men det er heller ikke vigtigt for forståelsen.