Home » Billige fastelavnskostumer, Genbrugskostumer, Gør det selv, Kostume inspiration

Fra gammelt tøj til flotte kostumer!

22 januar 2012 No Comment

Er der slet ikke så langt, som man godt kunne tro. Mange, der skal lave fastelavnskostumer har flere indvendinger til dette. For eksempel, at de ikke er gode til at sy. Og at det er lige så dyrt at købe stoffet som at købe et færdigt kostume. Og ja, vil man lave det hele
 fra bunden efter alle kunstens regler – så er det måske rigtigt.

Billige kostumer – lav dem selv

Det kan blive ligeså dyrt, og mere besværligt. Men man skal nok have en lidt anden tilgang. Et fastelavnskostume behøver ikke være syet efter alle kunstens regler. Det skal ikke kunne holde til hverdagsbrug. Det skal ikke nødvendigvis have den perfekte pasform. Det er til fastelavn, husk det.

Brug det, du allerede har

Det bedste sted du kan kigge, er i børnenes aflagte tøj. Det kunne også være voksentøj, der kan skæres lidt om. Meget hverdagstøj kan danne baggrund for et fantasifuldt og individuelt kostume. For eksempel:

  • En “almindelig” kjole kan nemt blive en flot prinsessekjole. Øverst (bærestykket eller det der ville svare til bærestykket) kan den pyntes med palietter, perler og blonder. Lav så et prinsesse-skørt af tyl, organza, blonde eller lignende. Pynten behøver ikke nødvendigvis købes i dyre domme. Måske ligger der lidt i gemmerne – måske kommer det fra andet brugt tøj? Ellers kan man få masser af glimtende perler og palietter til små priser i Tiger eller Søstrene Grenes. Kvaliteten er måske nok ikke til masser af ganges vask, men det bør man nok se stort på, når det nu engang handler om fastelavnskostumer. I en snæver vending, var lidt glimmerlim ikke af vejen. Ligesom blonden også udemærket kunne stamme fra et gardin.
  • En blå eller sort vindjakke kunne nemt blive til en politiuniform. Lav nogle skulderstropper med striber på. Og et skilt, hvor der tydeligt står politi. Dertil en brugt kasket, hvor man naturligvis også får skrevet “Politi” foran. Dertil et par bukser i passende farve. De behøver næppe laves om. En passende pistol har de fleste drenge allerede blandt legetøjet.
  • Stribet tøj kan danne baggrund for et “straffefange” fastelavnskostume. En pyjamas, måske? Kan man ikke få begge dele stribet, er den øverste del vigtigst. Sæt skilt for og bag på den med fangenummer. Og – hvis den skal være helt klassisk – skal der laves en “klods om benet”. Altså den slags, som man havde i gamle dage, der gjorde at fangen kun kunne bevæge sig med meget besvær. Dette kan laves af en gammel bold og en kæde. Bolden males sort og det hele bindes til det ene ben. Og hvis man vil have den fulde effekt, skal man naturligvis lade som om, den er meget tung og svær at slæbe.
  • Alt tøj i dyreprint indeholder næsten allerede ideen selv. Har man et sæt tøj i leopard- eller tigerprint er man ikke langt fra at have lavet et dyr. Det vil ikke kræve meget mere end en hale og lidt ansigtsmaling. Ønsker man hele pakken – med ører og det hele, kan man bruge en elefanthue. Her kan man nemlig meget nemt sy et par ører fast.

Lav selv kostumerne – kun fantasien sætter grænserne

Dette er kun eksempler. Det bedste er simpelthen at kigge skabe og gemmer igennem – og se hvad det inspirerer til. De fleste har masser af tøj liggende, som “ikke er i omløb”, men skulle det ikke være tilfældet, kan man gå på loppemarked og finde noget passende. Som regel slipper man billigt. Det er nemlig sjældent det mest modeprægede tøj, der egner sig til fastelavnskostumer. Tværtimod.

Leave a comment!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.