Fastelavnskostumer – købte såvel som hjemmelavede – har en kort levetid. 2 eller fastelavnsfester og en tur ud at rasle – og det var så det. Det kan ikke slide et kostume op. Og kostumerne er jo heller ikke uddaterede et år senere, hvor der igen er fastelavn. De skal da genbruges!
Barnet vil næppe bruge det samme kostume næste år. Og er iøvrigt nok også vokset fra det. Men for andre vil det være nyt – og måske passe i størrelsen.
Genbrug kostumerne!
Der er flere muligheder. I omgangskredsen kan man bytte sig frem. Når fastelavnskostumerne er brugt, så giv dem videre. Og modtag med glæde de aflagte.
Eller man kan købe og sælge gennem for eksempel:
- Gul og gratis eller Den blå Avis. Hvis du annoncerer på nettet, kan du annoncere gratis. Og kig efter, hvad andre har sat til salg her.
- Eller sæt det aflagte kostume til salg på QXL. Eller led efter dette års kostume samme steds.
- Kig i annoncer i lokale blade og aviser
I det hele taget er det en god ide at holde kostumerne i omløb. Ofte er det de “færdigkøbte” kostumer, man ser til salg. Men hvorfor kunne det ikke netop være de fantasifulde, hjemmelavede kostumer også. Den tid og energi, der ofte lægges i dette, gør at de fortjener at blive genbrugt. Når vi taler køb og salg er prisen ikke altid afgørende.
Der burde findes en byttecentral for den slags. Måske findes den allerede – et eller andet sted på nettet. Uden at jeg har opdaget det. Skulle nogen kende til en sådan webside, er de velkomne til at skrive det i kommentarerne til dette indlæg.
Det er en virkelige god idé med genbrug. Jeg har haft succes med at sælge nogle af mine børns kostumer videre fra sidste år – og så er der næsten råd til et par nye igen. Dette år har jeg brugt Temashop, de har billige priser og stort udvalg…